Familien Hernandez i Honduras

Familien Hernandez i Honduras 2017-07-03T19:59:13+00:00

hernandez2013webSiden 2005 har Katja og Max Hernandez arbejdet på børnehjemmet Emmanuel i Honduras, hvor de bor sammen med deres 3 børn, Esther, Simon og Gabriel.

Katja kommer fra Silkeborg-området og har været volontør på Emmanuel, inden hun mødte Max i Honduras. De blev gift og siden har de sammen arbejdet på at hjælpe børn i Honduras.

Emmanuel er et kristent børnehjem med mere end 500 børn. Katja arbejder som administrator, hvor hun tager sig af al korrespondance, formidling af fadderskaber, skaffe fødselsattester til børn uden papirer osv. Desuden arbejder hun med koordinering af besøg; det gælder både volontører og større teams.

Max står for vedligeholdelse, herunder hører Emmanuels køretøjer, mekanikerværkstedet, træværkstedet, VVS-arbejde og alt hvad der er af småreparationer lige fra computere til vaskemaskiner. Desuden er Max ansvarlig for et af drengehusene med ca. 60 drenge med alt hvad det indebærer. Da Max er fotograf, er han naturligt nok beskæftiget med at tage billeder til kalendere, præsentationer og andre formål.

Silkeborg Oasekirke giver økonomisk støtte til arbejdet på Emmanuel. Du kan også være med til at støtte ved at give et økonomisk bidrag.