KvindeCaféen – Tro godt om dit hjerte

Hver torsdag kl. 10.00 – 14.00

KvindeCaféen
KvindeCaféen er et åbent dagstilbud til kvinder. Ensomhed og utryghed kan være store daglige udfordringer for mange kvinder, især hvis man også står alene med ansvaret for børn. KvindeCaféen vil give kvinder mulighed for at opbygge relationer og blive en del af et godt fællesskab. Samtidig vil nydanske kvinder få mulighed for at komme på sporet af den kultur og de normer, der er i Danmark.
KvindeCaféen giver mulighed for fællesskab, rådgivning og personlig støtte til kvinder. Vi sætter fokus på livsmestring, og der vil blive anvist en vej ud af ensomheden med afsæt i det kristne værdigrundlag.

Programmet i KvindeCaféen vil variere. Der vil være oplæg, samtale og små aktiviteter, samt udflugter og arrangementer ude af huset. Kvindernes egne livshistorier og medfødte ressourcer vil vi gerne bringe i spil, da vi ser hver enkelt kvinde som et værdifuldt skaberværk.

Man kan købe kaffe, brød og en let, sund frokost, som man selv er med til at tilberede og servere.

Billeder fra forårsfesten i Kvindecaféen 2019

Digt til KvindeCaféen

Dette digt er lavet til takkefesten i efteråret 2021 af en af brugerne af KvindeCaféen. Digteren ønsker at være anonym.

Hvor er livet dog herligt og det har nok en årsag
Når jeg tænker efter er det nok fordi det er torsdag

At komme her giver ro og fred
Det er fordi vi har hjertet med

Vi er en lille glad flok 
Men vi vil gerne være flere, vi er slet ikke nok

I stillerummet er det tid til at tænke mange tanker
Og føle at vort hjerte for hinanden banker

Når du i dit sind og dit hjerte mærker en smerte
Så er det tid for at tro godt om dit hjerte

Hvis du vil fjerne de dybe tanker fra forstanden
Så bøj dit hoved og læg dem over til en anden

Det er en hjælp du har hvis du kan og vil
Tro nu blot på at Jesus er til

Her i Oasen må du dog tro hvad du vil
Hvis blot du har respekt for at alle har lov at være til

Hvis du kommer med et åbent sind
Vil døren åbne og du bliver lukket ind

Her vil vi bede for dig igen og igen
Kom blot med dine bekymringer min ven

Hvor er jeg glad for at det findet det her sted
Her kan man finde ro go fred

Her finder jeg som andre der er til stede
En taknemmelig og stille glæde

Og til jer alle og hver isør
Bliv ved med at være præcis som I er

Praktisk info

Sted: Silkeborg Oasekirke, Frichsvej 2, Silkeborg

Tid: Hver torsdag fra kl. 10.00 – 14.00

Pris: 20 kr.

Kontaktinfo

Merete Heldt: 2460 8066

Hvem står bag

TrygFonden, Borgfonden og Socialministeriet har bevilget
økonomisk støtte til opstart af projekt KvindeCaféen.

Caféens ledere er kvinder fra Silkeborg Oasekirke.