I Ezekiels bog kapitel 47 er der et fantastisk billede af en tempelkilde. Fra templet flyder en kilde med vand, som bliver til en livgivende flod og som gør landet omkring templet fuld af liv, frugt og farver. Må livet fra Gud få lov til at flyde frit i vores kirke og flyde ud til vores by og opland!

Åben Himmel er en række aftenmøder, hvor vi stikker tæerne i kildevandet! Gennem lovsang, bøn og de profetiske gaver vil vi tilbede Gud og lade os fylde af Guds Ånd. Vi skaber et rum, hvor det er okay bare at være og hvile i Guds nærvær uden præstation. Og så vil vi lade os fylde af Guds ånd, så vi går derfra med vand, der flyder over og giver liv til andre i vores hverdag: Vores naboer, kollegaer, studiekammerater, familier osv.

Åben Himmel arrangeres af Merete Simonsen, Simon Skoven Koch, samt Elise og Arvid Asmussen.
Datoerne for Åben Himmel i efteråret er 2. sept, 7. okt. og 9. dec og alle er velkommen!