Igen i år ønsker Silkeborg Oasekirke at uddele julepakker til værdigt trængende i Silkeborg Kommune. Der uddeles fortrinsvis til enlige forsørgere, der er på kontanthjælp. Julepakken har en værdi af ca. 500 kr. og består af madvarer, snacks og juleknas.

Ønsker du at ansøge om en julepakke, så følg informationerne nedenfor.

Hvornår kan du søge?
Du kan søge i perioden fra den 13. november til den 30. nov. Herefter lukkes der for ansøgninger.

Hvordan og hvornår får du svar på din ansøgning?
Alle ansøgere vil den 16. dec. modtage svar på SMS om, hvorvidt de er blevet tildelt en julepakke.

Hvis du får tildelt en pakke – hvornår kan du så hente den?
Udleveringen vil foregå lørdag den 21. dec. kl. 14.00 – 16.30 fra Silkeborg Oasekirke, Frichsvej 2. Der vil være skruet godt op for hyggen med æbleskiver og julemusik i kirkens cafeterie, så tag børnene med til dette arrangement. Mere information her.
HUSK dit sygesikringskort som legitimation.

Har du brug for hjælp til ansøgningen?

Ring: 21 39 49 42

Tirsdag, onsdag og torsdag
kl. 10.00 – 11.00 og kl. 13.00 – 14.00