Hvornår:
10. november 2019 kl. 10:30 – 12:00
2019-11-10T10:30:00+01:00
2019-11-10T12:00:00+01:00
Teatergudstjeneste ved Oasehøjskolen: IMAGINE

IMAGINE – en gudstjeneste om de store og skæve spørgsmål v/ elever og lærere fra Oasehøjskolen

Forventninger. Vi har dem, vi møder dem, vi kender dem. Men kan vi leve op til dem, eller mislykkes vi?
Og hvad med det med Gud? Er det endnu en arena, hvor jeg kan lykkes eller mislykkes? Eller er det handicapparkeringen for dem, der ikke kan klare presset?
Findes der andet end frygten for at mislykkes, som kan motivere mig.
Er der håb? Eller er det hele bare én lang følelse af november. 

 

Oasehøjskolen er en selvstændig skole med tilknytning til DanskOase.

Visionen for skolen er, at være et sted, hvor åndelig, evangelisk-karismatisk fornyelse går hånd i hånd med personlig dannelse og udvikling.

Oasehøjskolens geografiske beliggenhed og faciliteter understøtter netop dette formål og bygningerne “Oustruplund” danner rammerne om denne vision.

En del af det langsigtede mål for skolen er endvidere at forme de unge, der i fremtiden bliver kirkens ledere. Hvordan være kirke i og for det danske folk om 50 år? Det vil Oasehøjskolen rigtig gerne være en del af svaret på!

Arbejdet med Oasehøjskolen tog sin begyndelse i sommeren 2014. En foredragsrække om den karismatiske bevægelses første år gav inspiration til en idé. Dertil tanken om de knap 500 unge, der var tilmeldt ungdomssporet på SommerOase.

På dette grundlag blev den første mail sendt til DanskOases lederskab, med henblik på at skabe arbejdsgrundlaget for skolen. Det blev til et arbejdsudvalg, som bestod af Thomas Zabriskie (musiker), Martin Gräs Lind (advokat), Karsten Bach (daværende generalsekretær for DanskOase) og Jakob Carl Christensen (efterskoleforstander og initiativager til skolen).

Udvalgsarbejdet blev præsenteret for DanskOases Lederskab i maj ’15, og herfra “rullede stenen”. I foråret 2016 blev den første arbejdsgruppe afløst af en styregruppe, som blev til Oasehøjskolens bestyrelse ved den stiftende generalforsamling i foråret 2017.

D. 13. januar 2019 kunne Oasehøjskolen tage imod sit første højskolehold og har siden hen vokset og vokset med drømmen om at inspirere, udfordre og udruste kristne unge og deres identitet.