Påsken er den ældste kristne fest, her fejrer man, at Jesus stod op fra de døde

I Det Gamle Testamente er påsken en fest, som fejres hvert år til minde om dengang israelitterne blev udfriet af Egypten.

I Anden Mosebog kapitel 5 fortælles det, at den egyptiske Farao ikke ville lade israelitterne forlade Egypten. Derfor sendte Gud ti plager over det egyptiske folk. Den tiende plage betød, at Gud sendte en dødsengel igennem Egyptens gader, som dræbte alle førstefødte drenge.
Israelitterne var dog gennem Moses blevet advaret i forvejen af Gud og havde slagtet et lam, hvis blod de smurte på dørstolpen til deres huse. De huse, der havde blod på dørene, gik Herrens engel forbi – deraf pesach: at døden gik husene forbi. Farao gav sig, og Moses samlede israelitterne og førte dem gennem Det Røde Hav og ørkenen.

Den jødiske påske skal fejres for at mindes denne flugt, og at påskemåltidet derfor skal spises i hast og stående. Udover lammet spiser man usyret brød – brød bagt uden gær – for at mindes, at forfædrene i Egypten ikke kunne nå at bage hævet brød. Derfor kaldes påsken også både i Det Gamle Testamente og i evangelierne for De usyrede brøds fest.

 

I Det Nye Testamente fejrer Jesus og hans disciple også påske som alle andre jøder – sin sidste påske fejrer Jesus i Jerusalem. Han spiser påskelammet med sine disciple, bliver henrettet, men står op fra graven, og derfor bliver påsken også den vigtigste kristne højtid. Påsken findes altså både i en jødisk og i en kristen sammenhæng, og selvom de handler om forskellige ting og fejres på forskellige måder, kan ordet pesach – at gå forbi – også hjælpe os til at forstå, hvad den kristne påske betyder.

Jesu blod på korset betyder nemlig, at døden går forbi vores dør – ligesom lammets blod betød, at dødsenglen gik forbi israelitternes.

Palmesøndag

Den er indledning til påskeugen. Ugen fra Palmesøndag er en meget speciel og hellig uge. Det er den sidste uge af Jesu jordiske liv. På denne dag red Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Jøderne hyldede ham som en konge, mens de viftede med palmegrene, deraf navnet palmesøndag.

Forud for indtoget i Jerusalem blev Jesus salvet. Og denne salvning regnes som vigtig for forståelsen af Jesus, fordi det er her, han for alvor træder i karakter som Messias (den salvede).

Skærtorsdag

Den sidste nat i Jesu liv. Jesus og hans nærmeste venner og disciple fejrer den jødiske påske, – udfrielsen fra slaveriet i Ægypten. En begivenhed som fandt sted 1600 år før; dette var på et tidspunkt, hvor det jødiske folk levede under romersk undertrykkelse.

Skærtorsdag er dagen, hvor Jesus spiser sammen med sine disciple for sidste gang, og nadveren indstiftes. Skærtorsdag er dagen før langfredag, hvor Jesus korsfæstes, og tre dage før påskesøndag.
Mange kristne kirker fejrer påskemåltidet som en måde at huske på den sidste gang  Jesus spiste med sine venner og disciple.
På den dag bliver kristne mindet om, at tage imod Guds nåde og forny ​vores forhold til Gud og hinanden og med den verden, vi lever i.

Vi opfordres også til at leve som mennesker, der er fri for skyld og skam og undertrykkelse (slaveri) og vold.

Langfredag

For få år siden var langfredag en lukkedag, hvor intet måtte holde åbent, men det eneste, man kan se i dag er, at alle offentlige bygninger flager på halv stang.

For det er en

ganske særlig dag. Langfredag er dagen, hvor Jesus bliver taget til fange og dømmes til døden. Det er denne dag, han må bære korset op ad Via Dolorosa, smertens vej til stedet, hvor han skal dø.

I Lukasevangeliet fortælles det, at Jesus hænges op på korset, og ved hans side hænger to forbrydere. Den ene gør nar af ham, mens den anden påpeger, at de har fået som fortje

nt, men at Jesus er uskyldig. Han beder Jesus huske ham i Paradis, hvorefter Jesus siger: ”Sandelig siger jeg dig, i dag skal du være med mig i Paradis”.

I den romerske verden var korsfæstelsen forbeholdt dem, der var kæmpede og var modstander af den romerske tilstedeværelse i Det Hellige Land. Mange titusinder af mennesker døde på denne frygtelig smertefulde måde. Jesus blev henrettet på samme vis!

 

Langfredag kaldes på engelsk ”Good Friday”, – God fredag. Den er ”god” fordi Jesus døde for os, og på grund det kan vi få del i Guds nåde, tilgivelse, glæde, fred og kærlighed.

 

Påskedag

Dagen, hvor Jesus opstod efter at have været død i tre dage.

Stenen er væk påskedag. Stenen foran grotten, som Jesus blev lagt i efter sin død, er væk. Det opdager to kvinder, som kommer for at kigge til Jesu grav. En engel fortæller dem, at Jesus er opstået fra de døde, og de kan se, at stenen er væk.

Beretningen om opstandelsen kan læses i Matthæusevangeliet kapitel 28. Her står der blandt andet:

“Men englen sagde til kvinderne: ‘Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde” (Matthæusevangeliet, kapitel 28, vers 5-7).

 

Påskedag er glædens dag!

Lige så sørgmodig langfredag er, lige så lys og glædelig er fejringen af påskedag. Dagen fejres overalt i kristne kirker. En af de allerstørste festdage.
Påske er dagen hvor vi fejrer Guds “ja” til os alle og  hans “nej” til de ting, der holder os på afstand til at forstå og til at opleve hans fulde potentiale som troens folk. Vi fejrer med glæde, at vi er elsket af en Gud med en radikal nåde og accept!