På søndag d. 31. maj er der gudstjeneste i kirkens bygninger.

Se her hvordan det kommer til at foregå, og duk op til den gudstjeneste, der passer til din situation. Det er også muligt at følge med i online gudstjeneste hjemmefra kl. 10.30

Vi gør opmærksom på at der er frihed til at komme til det gudstjenestetidspunkt man ønsker. Gudstjenesterne er ens – forskellen består i at der til kl. 10.30 er et tilbud til børn og juniorer.

Gudstjeneste kl. 10.30 med børnekirken

Gudstjeneste i kirkesalen og Cafeteriet for voksne, og Børnekirke for børn i Vestfløjen og udenfor. Børnene går direkte til deres program i børnekirken/bålpladsen. Børnenes program varer hele gudstjenesten, så der vil ikke være fælles opstart i kirkesalen eller samlet nadver til afslutning.
Der er i alt plads til cirka 150 voksne i kirkesal og cafeteria.

Gudstjeneste kl. 13.00 uden børnekirke

Gudstjeneste i kirkesalen og cafeteriet med plads til i alt 150 voksne/unge. Denne gudstjeneste er fortrinsvis for personer og familier uden børn.
Der vil ikke være børnekirke ved denne gudstjeneste

Online gudstjeneste kl. 10.30

Gudstjenesten kl. 10.30 vil blive streamet på YouTube.

For at kunne skabe en naturlig fordeling ved gudstjenesterne har vi delt menigheden i to grupper: Med/uden børn.
Er gudstjenesterne forskellige?
Gudstjenesterne har et ens indhold. Forskellen består i, at der til kl. 10.30 vil være et særskilt program for børnene i Vestfløjen.

Hvornår skal man komme for at få en (god) plads?
Vi anbefaler at ankomme 3-15 min. før gudstjenesten.
Ved ankomsten, så vær særligt opmærksom på ikke at stå i grupper på over 10 personer udenfor (parkeringspladsen), og hold god afstand ved indgangene.

Hvor skal man gå ind?
Børn, der skal i Roderiet og Pitstop skal benytte hovedindgangen, hvor en børneleder vil tage imod og guide barnet videre til sit område.
Unge og voksne kan benytte alle indgange, hovedindgang, de tre indgange fra gården direkte til kirkesalen og indgangen til kontoret.
Ved alle døre vil der være en “vært”, der guider videre til der, hvor du kan opholde dig i løbet af gudstjenesten. Gå venligst direkte hen til din plads, så vi undgår kø-dannelse.

Hvem kan sidde sammen?
Kirkesalen er sat op med 1, 2 og 3 stole i sammenhæng. Personer fra samme husstand (eller som har haft tæt kontakt i nedlukningsperioden) kan sidde sammen.

Hvordan kommer børnekirken til at fungere?
Merete Heldt har lavet et skriv her, hvor du kan læse meget mere om, hvilke tanker hun og børnelederne har gjort sig om genåbningen og gudstjenesten på søndag. Vær opmærksom på at børnene selv skal have forfriskninger med til børnekirke.

Kan man blive afvist ved døren?
Ja, vi kommer ikke til at gå på kompromis med det antal personer, vi kan lukke ind. Dog forventer vi ikke, at det bliver nødvendigt at afvise nogen. Så kom endelig!

Hvad hvis man er i risikogruppen?
I kirkesalen er der 2 meter mellem stolene, så er du i risikogruppen, er det vigtigt, at du får en plads her. Vi følger sundhedstyrelsens retningslinjer, men er opmærksomme på, at personer i risikogruppen bør være ekstra påpasselige i denne tid. Overvej at deltage i online gudstjenesten, hvis du er i risikogruppen.

Kirkekaffe
Efter gudstjenesten vil der være kirkekaffe med udskænkningssteder i både kirkesal og cafeteria. Disse betjenes af værterne ved gudstjenesten. Der er ikke selvbetjening.

Velkommen på søndag!