Koncert med Arvid Asmussen søndag d. 18. november kl. 14.00

Koncert med Arvid Asmussen søndag d. 18. november kl. 14.00

Mine damer og Herrer, må vi præsentere Arvid Asmussen og band, der kommer til Silkeborg Oasekirke søndag d. 18. november kl. 14.00. Køb billetter nedenfor.

Det er snart to år siden Arvid udgav sit tredje lovsangsalbum, ”Vers for vægtere”, som bl.a. præsenterede sangene ”Vi vil gi’ dig det bedste vi har” og ”Ud af mørket”. Nu er han klar med sin første internationale lovsangsudgivelse, ”MADE AND SAVED FOR THE LIGHT”, som udkom d. 16. juli ved en koncert på SommerOase. Se video her

Sangene er hudløs ærlige tekster om at leve sammen med Gud – også der hvor livet er præget af sorg, modgang og smerte. Men sangene har også en ”retning” og taler på forskellige måder om, at vi er skabt og frelst til at leve sammen med Gud i lyset. Uanset hvilket mørke vi kan befinde os i, så kan vi løfte blikket til Gud, som er lys og overgive vores liv til Ham.

Om udgivelsen:
MADE AND SAVED FOR THE LIGHT udgives af Aarhus Valgmenighed og kommer både på CD og som digital streaming og download. MADE AND SAVED FOR THE LIGHT er en EP med fem numre. De fire af dem er nye sange, skrevet sammen med bl.a. de amerikanske lovsangsledere Aaron Keyes og Cameron Walker. Pladen indeholder også en engelsk oversættelse af ”Vi vil gi dig det bedste vi har”.
På vokalsiden får Arvid fornemt følgeskab af Dina Dánialsdóttir (DK, ”Northern Assembly”) og Kristin Horne (N, ”Impuls”).
Musikken er skabt af et virkeligt flot hold musikere: Jacob Worm (el. gui), Jesper Smalbro (bas), Lasse Kobbersmed (keys), Eddi Jarl (trommer), Andrea Bork (violin), Benedicte Adrian (cello) og Lise Petersen (kor). Pladen er produceret og mixet af Jacob Worm i FinlandStudio.

Se mere om udgivelsen på Arvid Asmussens facebookside

 

2018-09-10T13:05:40+00:00