Det er med stor glæde, at vi fra 1. november har ansat Lis Abildtrup som ny leder af Børne- og Familieområdet. Vi tror, at Lis er den helt rette person til at bringe nye visioner ind på Børne- og Familieområdet. Lis er uddannet pædagog og har de sidste 3 år været ansat i BUO som børnekonsulent. Dette har givet Lis gode ledelsesmæssige erfaringer, og hun har erfaringer med at nytænke, udvikle og igangsætte arbejdet omkring børn og familier. Lis brænder for børn og brænder for at andre skal brænde for børn og deres trosudvikling. Lis brænder også for at børn i endnu højere grad bliver en del af helheden i kirken. Vi kender Lis som en sprudlende forkynder, både for børn og voksne. Så kære menighed, vi kan glæde os til at tage imod Lis, og glæde os til sammen med hende, at gøre endnu mere for, at børnene oplever Silkeborg Oasekirke som deres kirke.

Menighedsrådet.