Vi spiser ofte sammen i Silkeborg Oasekirke. Kirkefrokoster, klyngefrokoster og fællesspisning; Men det at lave mad til 120-150 mennesker kan alligevel godt opleves som en stor mundfuld for de fleste af os.
Her kan du finde inspiration og vejledninger til menuer og indkøb.

Læs her

Med mindre andet er aftalt med sekretariatet, skal I lave mad til cirka 150 personer. Se gerne inspiration til opskrifter nederst på siden. Når der tilberedes store mængder mad, er der også risiko for bakterieudvikling ved at varme retter IKKE bliver varmet op til de 75 grader, som er nødvendigt. Derfor skal varme retter tilberedes fra bunden i kirkens køkken og må ikke laves derhjemme dagen før.

Køb ind i discountbutikker, eller hvor du kan finde de gode tilbud. I kan foretage indkøbene til kirkefrokosten i en hvilken som helst anden butik. Husk at gemme! Kvitteringen.

Vær gerne i dialog med kontoret vedr. hvornår I kommer med varerne, nogle gange er cafeteriet udlejet om lørdagen, og der er det en hjælp at vi har koordineret køleskabspladsen.

Hvis du en uge inden frokosten sender en mail til REMA 1000 Nørrevænget, så kan de bestille varerne hjem og du kan evt. aftale med dem at hente søndag morgen.

I har ikke som sådan et låst budget, men brug sund fornuft og økonomisk sans, når I skal købe ind til en kirkefrokost. Typisk købes der ind for 1500 – 2000 kr. til en kirkefrokost.

Ja, de fleste vælger selv at lægge pengene ud til indkøb og udfylde en bilags seddel fra kontoret, hvorefter beløbet overføres til din konto ugen efter. Husk bonen!

Madrester tages med hjem eller uddeles efter frokosten. Vi gemmer ikke rester i køleskab og fryser med mindre der er en aftale herom. (Klistermærker til dette ligger ovenpå køleskabet). Mad fra uåbnet emballage må gerne nedfryses – f.eks. pålæg, smør etc.

Læg kontanter i en pose på Kits kontorplads lige inde for døren i stabens fælleskontor.

Opskrifter til 150 personer

Varme retter

Hvis du ønsker at lave varmt mad til en kirkefrokost, SKAL maden laves i kirkens køkken og må ikke medbringes for at blive opvarmet i kirken. Derfor anbefales det også at benytte opskrifter til kolde/lune retter ved kirkefrokoster.