D. 28. – 30. august på Rudehøj Efterskole
Tag med på lejr og lær flere fra kirken at kende! En lejr på tværs af alle generationer. En lejr med masser af tid til gode snakke over en kop kaffe, sport i hallen, bordtennis m.m. Gåture. Inspirerende og udrustende undervisning. God mad.

Skynd dig at klikke på tilmelding for at sikre dig en af de 150 pladser der er på efterskolen.

Tilmeldingsfristen var d. 13. august.

Priser

400,- kr.  Voksen
200,- kr. Barn (3-18 år) Gratis for småbørn (0-2 år)
200,- kr. Ung (18-25)
Max 1000 kr for én familie

Dagspris lørdag

Hvis du/I ønsker at deltage på lejren om lørdagen, er dette også en mulighed. Tilmelding nødvendig!

200,- kr.  Voksen
100,- kr. Barn (3-18 år) Gratis for småbørn (0-2 år)
100,- kr. Ung (18-25)
Max 500 kr for én familie

For voksne

Program for voksne: Åndens nærvær i vores fællesskab v. Torsten Borbye Nielsen

Torsten vil sætte fokus på 3 centrale udtryk for Helligåndens liv i vores fællesskab med hinanden.

  • et fællesskab i mangfoldighed, hvor rigdommen i Guds liv kommer til udtryk gennem vores forskellige personligheder, nådegaver og kald.
  • et åbent fællesskab, som ikke defineres ved sine grænser, men ved at Kristus er vores fælles centrum.
  • et helbredende fællesskab, hvor vi kan bære hinanden og bede for hinanden, og hvor Gud kan møde hele mennesket – ånd, sjæl og krop.

Der vil være en vekselvirkning mellem undervisning, refleksion og praksis.

For juniorer

Juniorne får mulighed for at møde Rasmus Hansen fra YFC, der medbringer et sæt Bow Combat (minder om paint ball).

Program lørdag formiddag

  • Introduktion
  • Skud på Rasmus – hvis du kan ramme
  • Skud på flødebollekanon
  • Bue-krig med 2 hold og forskellige regler
  • Rasmus fortæller om sit liv og de ting, der har udfordret ham.

Hvis der er mere tid skyder vi bare lidt mere med bue og pil.

For børn

Hej jeg hedder Lis og jeg glæder mig til vi igen i år skal være sammen på menighedslejren. Lørdag skal vi lege, synge, høre om Gud og lave krea-aktiviteter. Mens de voksne sidder til undervisning, kan vi hygge os med boldspil på multibanen, snitte ved bålet, ligge i hængekøjerne og hvad jeg ellers finder på af aktiviteter i løbet af sommeren. Håber vi ses…kom med…det blir´ da sjovt!

Programoversigt

Fredag:

17.00 – 18.00 Ankomst
18.00 Aftensmad
19.00 Disney Sjov
20.30 Velkomstmøde
21.30 Aftenskaffe og aftenhygge

Lørdag:

07.45 Flaghejsning
08.00 Morgenmad
10.00 Morgensamling og rystesammen-sjov
10.20 Undervisning for unge og voksne v. Torsten Borbye Nielsen: “Fællesskab i forskellighed”
Herefter spørgsmål og gruppesamtaler. Sideløbende program for børn.
12.00 Frokost
13.30-16.00 Undervisning v/Torsten Borbye Nielsen: “Et helbredende fællesskab” – Heling af hjertet og helbredende bøn.
Praksis med bøn for hinanden. Sideløbende program for børn.
16.00 Fri leg og aktiviteter
17.30 Aftensmad
20.30 Aftenmøde med lovsang og forbøn
21.30 Aftenkaffe, hygge og sport i hallen

Søndag:

07.45 Flaghejsning
08.00 Morgenmad og rengøring af værelser
10.00 Gudstjeneste
11.00 Rengøring
12.00 Frokost og derefter afrejse

Ændringer i programmet kan forekommer