Karismatiske praksisser
Her gives en vejledning til 5 udvalgte karismatiske praksisser. Vejledningen består af en kort bibelsk referenceramme, et par spørgsmål til refleksion og samtale, samt en enkel praktisk øvelse. Vejledningen er lavet med henblik på kirkens mindre fællesskaber.
Det er vigtigt at huske (i hvert fald) 2 ting:
- Vi er forskellige. Vi skal ikke kunne det samme og vi har fået forskellige nådegaver og tjenester for hinanden. (se bl.a. 1. Kor. 12,4-11). Det er ikke alle der har fået gaver til fx at tale i tunger eller til profetisk tale.
- Samtidig siger Paulus også at vi alle skal stræbe efter nådegaverne. (1. Kor. 14,1). Vi har ikke alle sammen helbredelsens nådegave, men vi kan alle sammen bede for syge. Vi har ikke alle sammen den profetiske gave, men vi kan alle øve os i at tale ord til opmuntring, formaning og trøst.
Oplægget her er lavet for at hjælpe jer til at stræbe efter nådegaverne, så I kan opbygge og opmuntre hinanden i troen på Jesus. Vær ærlige med hinanden om det I synes er svært og giv hinanden lov til at øve jer, -til at stræbe og til nysgerrigt at afprøve de forskellige praksisser.
De 5 udvalgte praksisser er:
- Personlig forbøn
- Profetisk gave
- Tungetale
- Lectio Divina
- Bøn for syge
Vejledningerne er lavet af Arvid Asmussen og spørgsmål kan evt. stilles til arvid@oasekirken.dk
Personlig forbøn
Forbøn handler om at hjælpe et andet menneske til et møde med Jesus, i tillid til at han kender vores behov og vil møde os med sin kærlighed og helbredelse.
- Jesus inviterer os til at komme til ham med vores længsler:
”Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!«” (Mark. 10,51)
- Personlig forbøn handler om at stå sammen med en anden person i bønnen til Jesus.
”Bekend derfor jeres synder for hinanden, og bed for hinanden om, at I må blive helbredt. En retfærdigs bøn formår meget, stærk, som den er.” (Jak. 5,16)
- Forbøn følges ofte med håndspålæggelse (på skulderen) som er en måde at velsigne på:
“Så lagde de hænderne på dem, og de fik Helligånden.” (Apg 8,17)
Spørgsmål til refleksion:
- Hvad er dine erfaringer omkring forbøn? Del evt en god eller svær oplevelse med at være forbeder eller med at modtage forbøn
Praksis
I Silkeborg Oasekirke har vi lavet en guide som vi også bruger i gudstjenesterne. Den har 5 led og er illustreret herunder. Hvis du vil se en grundigere guide, kan du se mere
- Spørg. Vi møder personen med venlighed og åbenhed.
- Spørg og lyt: ”Hvad hedder du?”, ”Hvad skal vi bede for?”, og ”Hvad vil du gerne at Jesus skal gøre for dig?”
- Spørg om håndspålæggelse (kun på skulderen)
- Vi beder sammen med personen
- Brug kun få ord. Hold øjnene åbne
- Spørg evt. om personen selv har lyst til at bede undervejs
- Vær stille. Vi lader Jesus møde personen
- ”Jesus, tak at du er her. Vi vil lytte og tage imod fra dig”
- Vær stille i 30 sek (Det er langt tid! Du kan bede inde i dig selv imens)
- Følg op. ”Hvad sker der hos dig?”
- Del evt. profetiske ord/opmuntringer
- mere bøn. Brug kun få ord. Hold øjnene åbne
-
- Inviter personen til fortsat at lytte og tage imod
- henvisning til præst for sjælesorg el lign.
Husk
- Forbønssituationen er ikke en sjælesorg-samtale eller åndelig vejledning. Hvis personen har brug for en længere samtale, så henvis til en præst (eller tag en længere fortrolig snak på et andet tidspunkt)
- Som forbeder har du tavshedspligt
- Nogle oplever at få profetiske ord/opmuntringer til personen mens de beder. Her er et par enkelte guidelines
- Brug gerne formulering som fx ”Jeg kan godt tage fejl, men måske Gud siger til dig…” eller ”Jeg bliver mindet om dette ord/ser dette billede – måske det giver mening for dig…”
- Undgå at forsøge at give færdig tolkning eller konkret vejledning (også selvom du måske føler du har den)
- Husk at det profetiske er ikke lig med skæbne (”det og det kommer til at ske..”), men altid er en invitation fra Gud.
Profetisk gave
Når mange hører ordet profeti, tænker de på forudsigelser om fremtiden. Men i Det Nye Testamente handler profeti ofte om at formidle noget, Gud ønsker at sige til mennesker her og nu. “Den, der profeterer, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst.” (1 Kor. 14,3)
Og det er ikke en særlig gave forbeholdt nogle få. Alle kan lære at høre Guds stemme. Paulus skriver: “Jag efter kærligheden, og stræb efter åndgaverne, men især efter at tale profetisk.” (1 Kor. 14,1). Og lidt senere: “I kan alle komme til at tale profetisk…” (1 Kor. 14,31)
Profetisk tjeneste er derfor ikke kun for særligt udvalgte mennesker. Hele menigheden opfordres til at være åbne for Helligåndens tale.
Gud taler på mange forskellige måder. Profetiske indtryk opleves ofte som et billede, en tanke/fantasi, et ord, en bibeltekst, en følelse af noget Gud fremhæver. Og Gud råber sjældent. Han inviterer ofte til opmærksom lytning.
Hvordan kan man vide om noget er fra Gud?
– Stemmer overens med Bibelen (Helligånden siger ikke noget der er ”nyt”)
– Pege på Jesus
– Være præget af kærlighed
Spørgsmål til refleksion
Del en oplevelse hvor du tror (eller måske er i tvivl om) Gud talte til dig
Hvorfor kan det være svært at høre Gud stemme?
Praktisk øvelse:
Hvis I er en gruppe så sæt jer sammen 3 og 3, hvor I skiftes til at bede for hinanden. Spørg Helligånden: “Hvordan ser Du på denne person?” og bed Helligånden om at vise dig noget eller give dig ord, som kan opmuntre eller opbygge denne person.
Vær stille og skriv evt. det ned som du oplever
Del dine indtryk med ydmyghed ved fx at sige ”Måske er det her fra Gud til dig…” eller ”Måske det her giver mening for dig…”
Den der bliver bedt for kan evt. kvittere for opmuntringen ved at sætteord på hvilke ord/indtryk der gave mening.
Når I er færdige, kan I skifte og bede for den næste person.
Husk
– Det er okay at prøve sig lidt frem og øve sig.
– Hvis du kun siger opmuntrende eller opbyggende ord til personen du beder for, kan det aldrig skade.
– Husk at det profetiske er ikke lig med skæbne (”det og det kommer til at ske..”), men altid er en invitation fra Gud til at tage imod ham.
Der henvises i øvrigt til DanskOases vejledning, ”Brugen af den profetiske gave”
Tungetalens nådegave
Tungetale er en af Helligåndens gaver, som vi modtager til personlig opbyggelse, bøn og tilbedelse.
- Tungetale er til personlig opbyggelse og kan være en måde at bede på. 1 Korintherbrev 14,2-4, “… den, der taler i tunger, opbygger sig selv …”
- Bøn ved Helligånden. Når vi mangler ord, hjælper Helligånden os i bøn. Romerbrevet 8,14-16 og 26, ”men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!” og ”Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.”
- Pinsedag. Tungetale ses som et af tegnene på Åndens virke i den første kirke. Apostlenes Gerninger 2,1-4, “De blev alle fyldt af Helligånden og begyndte at tale på andre tungemål …”
- Engang i mellem kan tungetalen være til opbyggelse for andre end den der taler i tunger. Ofte vil der være en eller flere der forstår dele af tungetalen og kan udlægge den for andre med konkrete forståelige ord, med billed-indtryk eller ord fra Bibelen. (1. Kor. 14,27-28)
- Søg nådegaverne i kærlighed, Kærligheden er vigtigere end alle nådegaver. 1 Korintherbrev 13,1, “Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed …”
Spørgsmål til refleksion:
Hvad lægger du mærke til i disse tekster?
Hvilke erfaringer eller spørgsmål har du om denne nådegave?
Hvordan kan vi være åbne for Åndens gaver uden pres eller præstation?
Praktisk øvelse:
Læs Lukas 11,13 sammen: Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!
Bed, evt med åbne hænder som tegn på at I er klar til at modtage en gave: “Far, tak fordi du gerne vil give Helligånden til dine børn. Fyld os på ny med din Ånd og giv de gaver, du ønsker. Kom Helligånd”
Mens I synger en lovsang ”fx ”Lad din godhed” eller lytter til noget stille lovsangsmusik, så gentag ordene ”Abba far” (fra Rom. 8,16) eller bare ”Jesus, Jesus”. Vær åben for at Helligånden giver dig flere ord, et nyt sprog. Det kan virke fjollet, men prøv evt. at lade din mund ”løbe” mens du fokuserer dine tanker på at tage imod Guds kærlighed til dig.
Husk
– Ingen skal føle sig presset til at tale i tunger
– Nådegaver modtages som gaver, ikke som præstationer
– Målet er altid at tage imod Jesu kærlighed
Lectio Divina
”Lectio Divina” betyder ”åndelig læsning” og er en enkel hjælp til en kort læsning i Guds ord, hvor læsning og bøn kan glide sammen til en samtale, hvor Gud taler sit ord og du svarer i bøn. Denne praksis stammer fra en gammel klostertraditionen og har 4 led:
- Lectio: Læs teksten
- Meditatio: Lad teksten synke ind.
- Oratio: Giv Gud din respons i bøn
- Contemplatio: En tid til at hvile i Gud og betragte Ham
Lectio: Læs teksten
Vælg en kort bibeltekst, f.eks. en Davids salme eller en evangelietekst, som du læser højt for dig selv (se forslag nedenfor).
Meditatio: Lad teksten synke ind.
Hvad siger Gud til dig igennem teksten?
Prøv at gentage/genlæse teksten. Gerne flere gange, indtil du kan mærke at du er helt ”til stede” i teksten. Du kan også prøve at forestille dig at ordene er talt dig – eller siges af dig til Gud. Alt efter tekstens type. Du kan prøve at sætte dit eget navn ind i teksten, så du fornemmer at Gud taler til dig.
Du behøver ikke forholde dig til hele tekstens sammenhæng, men led efter et enkelt vers eller en sætning i teksten og tag imod det som Guds ord til dig i dag.
Oratio: Giv Gud din respons i bøn
Giv Gud din ærlige respons på hvad Gud har sagt til dig igennem skriftstedet. Din bøn kan være forundring, tak, spørgsmål, frustration osv. Du kan også bede om at teksten må blive til virkelighed i dit liv.
Contemplatio: En tid til at hvile i Gud og betragte Ham
Nogle gange kan du opleve at blive ledt ind i en hvile, hvor du betragter Guds skønhed eller oplever en særlig glæde over et aspekt ved livet i Gud. Det er en gave som vi kan tage imod når den gives, men ikke forvente hver dag.
Forslag til tekster:
Salmernes Bog: 1, 3, 8, 23, 25, 27, 32, 37, 42, 51, 63, 103, 117, 118,121, 130, 131, 139
Lukasevangeliet: 3:21-22; 4:1-14; 5:1-11; 7:18-23; 10:38-42; 11:1-4; 22:24-30; 22:39-46
Bøn for syge
Jesus gjorde helbredelse til en naturlig del af sit virke, og han sendte også sine disciple ud for at bede for syge. Som kirke er vi kaldet til både at vise omsorg, tro og afhængighed af Gud, samtidig med at vi overlader resultatet til ham.
- Jesus helbredte syge “ det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar…” (Esaj 53,4). Helbredelse er et vigtigt udtryk for Guds rige, et tegn på at han er i gang med at genoprette verden og et udtryk for hans omsorg for mennesker.
- Jesus sender disciplene ud for at helbrede. “Læg hænderne på de syge, så de bliver raske.” (Mark 16,18) At bede for syge er ikke kun for særlige personer, men for alle disciple og en del af kirkens tjeneste.
- Guds kraft virker gennem Helligånden. “…til en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme Ånd.” (1 Kor 12,7-11). Helbredelse er en nådegave, som Gud giver gennem sin Ånd.
Spørgsmål til refleksion
Hvilke erfaringer har vi med bøn for syge?
Hvad gør os modige eller usikre i denne tjeneste?
Praktisk øvelse:
Mød personen med kærlighed og respekt.
- Lyt kort til personens situation
- Spørg om lov til at bede
- Vær nærværende og rolig
Bed enkelt og direkte
- Eksempel: “Jesus, tak fordi du elsker NN. Vi beder om din fred og helbredende kraft over kroppen lige nu.” eller ”I Jesus navn: sygdom forsvind, smerter forsvind”
Følg op. Spørg:
- “Hvordan har du det nu?”
- “Er der sket nogen forandring?”
- Bed gerne igen, hvis det er relevant.
Husk
Tro uden pres
Vi tror på, at Gud helbreder, men vi lægger aldrig skyld på den syge, hvis helbredelse ikke sker. Vi kan ikke og skal ikke forsøge at forklare hvorfor helbredelse evt. ikke sker.
Helbredelse vil ske – det er kun et spørgsmål om timing
Jesus har lovet os, at en dag vil al sygdom og smerte hører op, når han ny-skaber hele verden. Når vi beder om helbredelse, kan vi takke for det løfte og samtidigt bede ”kom – allerede nu. Helbred i dag! Lad os få en forsmag på det der skal komme engang!”