Der er altid mere at hente hos Gud. Derfor vil vi være en kirke, hvor livet med Jesus ikke kan skjules
– hvor Hans nærvær mærkes i vores ord, handlinger og fællesskaber.
En kirke, der vækker nysgerrighed hos dig, der søger.
Som giver plads til dig, der kæmper. Som viser retning for dig, der længes.
En kirke, som igen og igen åbner døren til mødet med den levende, opstandne Jesus.

Så kom tættere på…

Kom tættere på Jesus

– flere med på vejen

Jesus er vejen, sandheden og livet. Derfor vil vi selv vokse i en stadig dybere forbindelse med ham – og invitere andre tættere på. Vi vil være en kirke, der følger Jesus på en måde, hvor mange kan være med, finde et sted at høre til og tage nye skridt – uanset udgangspunktet.

  • En bedende kirke, hvor Guds ord og Guds Ånd forvandler, og hvor Jesus mødes stærkt og personligt.
  • Hjælp til at finde gode åndelige vaner, hvor tro kan opdages, vokse og modnes i hverdagen.
  • Fællesskaber, forløb og samtaler, der giver støtte og mod til forandring og udruster til et liv i efterfølgelse.

Sådan kunne det se ud:

Bønnekultur – flammen som altid brænder
Oversætte ”Practicing the way”, bog og materiale til dansk
Supertirsdage. Stærke kursustilbud i kirken
Mentorrelationer og åbne smågrupper
Livssamtaler til søgende mennesker
Ungelejr

Hvad drømmer du om?

Kom tættere på Silkeborg

– synlige og engagerede

Vi vil være en kirke, du ikke kan overse. Et sted, hvor du altid er velkommen som ny, og hvor tro både tales frimodigt og leves naturligt i hverdagen. En kirke, der tager medansvar og sætter aftryk i byen.

  • Styrke kommunikationen og fortælle historien om Jesus – klart, kreativt og tidssvarende.
  • Deltage aktivt i byens og lokalområdets liv, møde dens nød og skabe nye samarbejder.
  • Inspirere og udruste dig til at dele troen naturligt og frimodigt – med din nabo og i din omgangskreds.

Sådan kunne det se ud:

Samtalesalon på biblioteket
Være kirke i ”Danmarks outdoor hovedstad” – skovkatedral, løbeklub mv
Musikalske samarbejder med institutioner
Salgsbod på torvedage
Åbne møder på caféer i midtbyen, på gymnasiet
Tilstedeværelse i byens events – nærværende, sjove og kreative.
Elsk Silkeborg dage
Tilstedeværelse på sociale medier
Evangelist-DNA – Udrustning til at tale om tro og invitere andre med.
Babysalmesang for børn og forældre

Hvad drømmer du om?

Kom tættere på kanten

– nærvær og gæstfrihed

Vi tror, Jesus kalder os til at være dér, hvor livet er sårbart og mennesker føler sig alene. Vi vil være til stede dér, hvor nogen står på kanten af deres ressourcer og kæmper for at finde fodfæste – i fællesskaber, i samfundet eller i kirken.

  • En inkluderende kirke, der ser og giver plads til dem, som ellers står udenfor.
  • Åbne mødesteder og fællesskaber, hvor man kan opleve accept og finde hjælp midt i livets udfordringer.
  • En stærk værtskultur ved alle arrangementer, hvor mennesker bliver mødt, får en samtale og inviteres videre ind i kirkens liv og fællesskab.

Sådan kunne det se ud:

Små fællesskaber for udsatte unge
Fællesspisning på kollegier
”Venskabshjælp” mellem gammel- og nydanskere
Adopter et boligområde eller plejehjem
Værtskorps til fællesspisning mv.
Støttegrupper til udfordrede familier
Sorggrupper

Hvad drømmer du om?

Vil du være med til at bære kirkens økonomi?

Silkeborg Oasekirke modtager ikke penge fra staten på samme måde som folkekirken. Driften finansieres primært ved bidrag af frivillige gaver fra kirkens medlemmer og støttere.

Langt de fleste gaver til Silkeborg Oasekirke kommer igennem personer, som har forpligtiget sig på og indbetaler et fast månedligt beløb.

Hvordan kommer jeg i gang med at give?

Det er meget let at komme i gang med at give. Udfylde denne tilsagnsformular  og vi vil sørge for tilmelde til Betalingsservice. En anden mulighed er at betale første gang via MobilePay og du vil efterfølgende via MobilePay betale dette beløb indtil du selv stopper betalingen i MobilePay APPen.

Klik her for at betale: Fast gave via MobilePay

Tak fordi du giver!