Fællesskab i Silkeborg Oasekirke

Fællesskab i Silkeborg Oasekirke

I Silkeborg Oasekirke lægger vi stor vægt på fællesskab. Vi mener, at relationer er afgørende for den åndelige vækst og trivsel.

For os er fællesskab mere end blot samvær. Det handler om at vandre sammen hen imod Jesus, støtte hinanden i livets op- og nedture og skabe en dybere forståelse af troen. Vi ønsker, at alle medlemmer kan besvare spørgsmålet: “Hvem vandrer du sammen med hen imod Jesus?”

Fællesskab er en gennemgående værdi i alt, hvad vi gør, både i det store fællesskab ved gudstjenesten og de mindre samlinger. I det store fællesskab er det vigtigt at føle sig velkommen, men det at danne relationer og venskaber kræver også fællesskaber af mindre størrelser. Hertil har vi fokus på tre typer af fællesskab: Smågrupper  –  Klynger  –  Kursusforløb.

Vi håber, at du finder et fællesskab i Silkeborg Oasekirke, hvor du føler dig hjemme, hvor du kan vokse i din tro og skabe meningsfulde relationer.

Skriv her, hvis du ønsker at blive guidet ind i et fællesskab.

FællesskabsDNA

Forskellige typer fællesskaber i kirken

Mindre fællesskab: 5-12 personer

Smågrupper i Silkeborg Oasekirke er et mindre fællesskab, som giver mulighed for regelmæssigt at mødes blandt andet til måltidsfællesskab, at bede sammen, spille lovsang mm. Et kendetegn for smågrupper er et fællesskab med høj forpligtigelse, faste mødegange eksempelvis ugentligt eller hver anden uge.

Der er ca. 25 smågrupper i Silkeborg Oasekirke. Ønsker du at være en del af en smågruppe, så kontakt Ulla Kristensen, der er koordinator for området.  Kontakt

Klynger består af 15-70 personer og fungerer som mellemstore fællesskaber. De er åbne og tilgængelige, og deres arrangementer kan findes i kirkens kalender. Klyngerne kan have forskellige visioner, nogle klynger er lokalt baseret og tilbyder fællesskaber for personer, der er bosat i bestemte områder i Silkeborg, andre er alderssegmenteret f.eks. Unge Voksne, Børnefamilier etc.

Ønsker du at vide mere om klynger, eller har du lyst til at være med til at starte en ny klynge op i kirken, kontakt da Hanne Dalsgaard på hanne@oasekirken.dk

Tilmeld dig kirkens nyhedsmail for at holde dig opdateret om fællesskaber i kirken, eller tjek selv kalenderen ud her

Udover smågrupper og klynger tilbyder vi også forskellige forløb i løbet af året. Dette kan være i form af kurser som f.eks. Alpha, ledertræningsforløb eller velkomstforløb. Disse forløb har et start- og stop- tidspunkt og danner fællesskab omkring et bestemt fokus eller interessefelt i en periode. Disse kurser kan også være en oplagt mulighed for at lære flere mennesker at kende i kirken.

Tjek kirkens kalender ud for at se, hvilke forløb, der bliver tilbudt lige nu eller tilmeld dig kirkens nyhedsmail her

Guide til opstart af smågruppe

Til dig, der er smågruppeleder

På denne side forsøger vi at samle forskellige relevante informationer vedr. kirkens mindre grupper. Nogle kalder dem “cellegrupper” andre “smågrupper” Her kan du f.eks. finde navnene på aktuelle gruppeledere og få ideer til indhold, som I kan benytte i grupperne.

Vi har også lavet et oplæg til evaluering i gruppen, som vi anbefaler jer at bruge mindst en gang om året. Se Statussamtale

  • Lovsyng sammen 
  • Studér Bibelen sammen – tal om, hvad det betyder for jeres liv 
  • Lav bibelmeditation, Lectio Divina el.l.  
  • Invitér en oplægsholder fra menigheden til at berige jer omkring et bestemt emne 
  • Læs en god opbyggelig bog sammen 
  • Hav fokus på at betjen hinanden med Åndens gaver ("Dér, hvor to eller tre er forsamlet…") 
  • Tag på en retræte sammen – eller arrangér en 24-timers stilleretræte, f.eks. i et sommerhus i en weekend. 

 

  • Spis sammen 
  • Hjælp hinanden med praktiske ting – flytning, havearbejde, male garagen etc. 
  • Fortæl jeres livshistorier for hinanden – afsæt én aften til to livshistorier. Gid tid til spørgsmål og forbøn for den, der fortæller livshistorie. 
  • Tag på udflugt eller picnic sammen på en lørdag 
  • Tag i biografen, udfordr hinanden i bowling – find på en sjov aktivitet, som giver uformelt samvær 
  • Bed for hinanden under alle forhold 

  • Tjen eller besøg andre dele af menighedens liv
  • Hvis din nabo har brug for praktisk hjælp, så indkald gruppen som backup 
  • Afhold en åben madklub én gang om måneden/semesteret – inviter jeres venner 
  • Gå på en bønnevandring sammen
  • Bed for hinandens "Fredens personer" (personer, som vi er på en åndelig vandring med hen imod discipelskab) 
  • Deltag i praktisk hjælp, maddeling, Fællesspisning, Julehjælp eller anden form for diakoni i kirken.

Idéer til program i smågruppen

Tak fordi du tager ansvar for en smågruppe i Silkeborg Oasekirke. Smågrupper er et vigtigt fællesskab, hvor vi kan dele liv, vokse i troen og hjælpe hinanden med at følge Jesus i hverdagen.

På hjemmesiden har vi også samlet prædikener fra de seneste år. Her finder du både prædikener og tilhørende samtaleoplæg, som I kan tage udgangspunkt i, når I mødes. Materialet giver jer frihed til at vælge emner, der passer til netop jeres gruppe.

Vi håber, at ressourcerne kan være en hjælp og inspiration, så I kan bruge mindre tid på planlægning og mere tid på det, der virkelig betyder noget: fællesskabet, samtalen og vandringen med Jesus.

Find materialerne her:

Når livet rammer – omsorg, nærvær og åndelig støtte i krisetider
En vejledning til kirkens fællesskaber

Når en familie eller et menneske rammes af sygdom, dødsfald, ulykke, depression eller anden form for mistrivsel, har vi som kirke et kald til at træde til med omsorg, nærvær og hjælp. Denne vejledning samler råd og inspiration til, hvordan vi som fællesskab kan støtte hinanden – både praktisk, følelsesmæssigt og åndeligt.

Madplan for kriseramt familie: 

  1. Spørg familien om de vil modtage mad  
  2. Hvis ja, spørg da om det skal det være hver dag i en uge eller f.eks. 2 dage om ugen i en periode – aftal hvor mange personer, der skal laves mad til og klokkeslet. Afklar om giveren spiser med eller ej. 
  3. Find nogen der vil lave mad – bare almindelig hverdagsmad 
  4. Lave en liste med datoer og klokkeslet og hvem der laver og kommer med maden. 
  5. Sørg for at modtageren får listen, så familien ved, hvem der kommer hvornår. 

Gode spørgsmål til følelsesmæssig støtte: 

1. Åbne og blide spørgsmål 

  • Hvordan har du det i dag – sådan helt ærligt? 
  • Hvordan er det at være dig lige nu? 
  • Hvordan har den sidste tid været for dig? 
  • Er der noget, der fylder særligt meget for dig? 
  • Er der noget, du har lyst til at dele, eller som jeg skal vide? 

2. Følge op på det, de siger 

  • Du nævnte før, at det har været hårdt – vil du sige lidt mere om det? 
  • Hvad tænker du selv om det, du står i? 
  • Hvordan påvirker det dig? 

3. Empatiske refleksionsspørgsmål 

  • Hvordan føles det for dig, når… [noget konkret] 
  • Hvad gør det ved dig, når folk siger/gør… [noget der skete]? 

4. Om støtte og behov 

  • Er der noget, jeg kan gøre for dig lige nu? 
  • Har du brug for, at jeg bare lytter – eller vil du gerne have input? 
  • Hvad hjælper dig, når det hele er svært? 

TRØST – når livet gør ondt 

Salme 34,19:  

  • "Herren er nær hos dem, der har et sønderbrudt hjerte, han frelser dem, der har en knust ånd." 

Matthæus 11,28: 

  • "Kom til mig, alle I, som slider og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." 

Salme 23,4: 

  • "Selv om jeg går i dødsskyggens dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig."

2.Korinterbrev1,3-4: 

  • "Gud … trøster os i al vores trængsel, så vi kan trøste andre i deres nød." 

Johannes Åbenbaring 21,4 

  • "Han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere." 

 

KLAGE – når sorgen og smerten er stor 

Salme 13,2 

  • "Hvor længe, Herre, vil du glemme mig for evigt? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?" 

Salme 6,7 

  • "Jeg er træt af min stønnen; hver nat væder jeg min seng med gråd." 

Klagesangene 3,17-18 

  • "Min sjæl er berøvet freden, jeg har glemt, hvad lykke er. Jeg siger: Min styrke er borte, og mit håb til Herren." 

Salme 42,4 

  • "Mine tårer er blevet min mad dag og nat, mens folk hele dagen siger til mig: 'Hvor er din Gud?'" 

Salme 22,2 

  1. "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Jeg råber, men du svarer ikke." 

 

HÅB – når fremtiden virker mørk 

Klagesangene 3,22-23 

  • "Herrens barmhjertighed er ikke forbi, den er ny hver morgen. Din trofasthed er stor." 

Romerne 15,13 

  • "Må håbets Gud fylde jer med glæde og fred … så I kan være rige på håb i Helligåndens kraft." 

Esajas 40,31 

  • "Men de, der håber på Herren, får nye kræfter. De løfter vinger som ørne." 

 1.Peters brev1,3 

  • "Han har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde." 

Johannes 11,25 

  • "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør." 

Tænk over, hvad du selv har overskud til og hvad du er god til
Hvis du bliver bedt om noget, du ikke kan rumme, er det helt i orden at sige nej – og i stedet tilbyde noget andet
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal hjælpe, så vær der – nærvær er ofte nok
Husk: du er ikke alene – vi bærer som kirke hinanden i bøn, handling og kærlighed

Praktisk omsorg

Krise og sygdom lægger pres på hverdagen. Familier kan have svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen. Her kan praktisk hjælp gøre en forskel.

Vigtige principper:

  • Vær opsøgende – den kriseramte har sjældent overskud til selv at bede om hjælp
  • Tilbyd konkret hjælp frem for åbne tilbud som “sig til, hvis du har brug for noget”
  • Vær respektfuld – nogle har svært ved at tage imod hjælp, og et nej tak nu kan blive til et ja senere

Eksempler på praktisk hjælp:

  • Købe ind
  • Køre til undersøgelse eller behandling
  • Komme med mad eller fryseportioner
  • Slå græsset eller klip hækken
  • Hente børn eller invitere dem til legedag
  • Gøre rent
  • Vande planter eller passe husdyr ved indlæggelse

Følelsesmæssig omsorg

Når livet gør ondt, har vi brug for nogen, der tør være til stede og lytte. Følelsesmæssig støtte handler ikke om terapi, men om nærvær og omsorg.

Vigtige principper:

  • Vær til stede – også når du ikke ved, hvad du skal sige
  • Lyt uden at fortolke eller dømme følelser og reaktioner
  • Undgå at aflede opmærksomheden fra det svære – vis i stedet deltagelse
  • Vær opmærksom på tabubelagte kriser som psykisk sygdom eller misbrug

Eksempler på følelsesmæssig støtte:

  • Invitér til en gåtur eller en kop kaffe
  • Lyt og stil åbne spørgsmål
  • Giv plads til gentagelser og følelser
  • Send en hilsen uden forventning om svar
  • Vær opmærksom på pårørende og nære relationer
  • Skab frirum – f.eks. ved at invitere til biograf, film eller kirkelige arrangementer

Åndelig omsorg

Som kristne har vi en særlig gave i bønnen og det åndelige fællesskab. Åndelig støtte kan være en stor trøst og styrke i krisetider.

Vigtige principper:

  • Vær til stede, lyt og tilbyd at bede for vedkommende/familien. Spørg gerne, hvad du skal bede om?
  • Undgå forklaringer på lidelsen – vis høj grad af empati
  • Vær trofast og tålmodig – gentagen forbøn og åndelig opbakning gør en forskel over tid

Eksempler på åndelig støtte:

  • Del et bibelvers, som passer i situationen
  • Tilbyd at bede for personen/familien under et besøg (evt guideline)
  • Opret en forbønskæde via mail eller messenger, hvis det ønskes
  • Undlad formuleringer som “det er nok Guds vilje” – vis i stedet medfølelse og respekt for smerten
  • Kontakt en præst eller forbøns-team for håndspålæggelse og salvelse

Gode råd til hvordan du kan støtte en person i krise: 

  • Vær til stede

    • Lyt aktivt og vær nærværende: Ofte er det ikke nødvendigt at sige meget. Bare det, at du er til stede, kan give den person, der er i krise, en følelse af at blive set og hørt. Det betyder så meget at være der fysisk og mentalt, selvom du ikke nødvendigvis kan “fikse” situationen. 
    • Vær tilgængelig: Hvis personen ikke er klar til at tale, så vær stille og lad dem mærke, at du er der, hvis de har brug for dig. 

  • Lyt mere end du taler 

    • Anerkend deres følelser: Når nogen er i krise, kan de føle sig isolerede, misforståede eller bange for at blive afvist. Anerkend, hvad de går igennem, og vær empatisk. Sæt dig i deres sted og vis medfølelse. 
    • Undgå at afbryde: Giv personen plads til at dele deres tanker uden at forsøge at afslutte deres sætninger eller give løsninger. 
    • Spørg åbent: Brug åbne spørgsmål som "Hvordan har du det i dag?" eller "Vil du fortælle, hvad der sker?" i stedet for at presse dem til at svare på noget specifikt. 

  • Skab ro ved at anerkende følelser 

    • Respekter deres følelser: Når nogen er i krise, kan de have stærke reaktioner som vrede, angst eller sorg. Det er vigtigt at bekræfte, at deres følelser er gyldige og naturlige i den situation, de står i. 
    • Sig fx: "Jeg kan godt forstå, at du føler sådan her" eller "Det må være utrolig hårdt for dig". Det hjælper med at normalisere deres reaktioner og giver dem en følelse af, at det er okay at have det svært. 

  •  Giv ikke for tidlige løsninger 

    • Undgå at give hurtige råd eller "trøstende" floskler: Sætninger som "Det går nok over" eller "Der er altid en grund til alt" kan virke bagatelliserende og får ofte folk til at føle sig misforstået. 
    • Spørg hvad de har brug for: I stedet for at antage, hvad de behøver, spørg, hvad de føler vil hjælpe dem lige nu. "Er der noget, du har brug for, som jeg kan hjælpe med?" eller "Hvad har du brug for i denne situation?" 

  •  Opbyg tryghed gennem fysisk nærvær 

    • Små handlinger betyder meget: Tilbyd en kop kaffe, en gåtur, eller blot en skulder at græde på. Fysiske handlinger kan give en følelse af tryghed og stabilitet. 
    • Husk at kroppens sprog er vigtigt: Hvis du fornemmer, at nogen ikke ønsker fysisk nærhed, så respekter det. Men hvis du føler, at de kunne have gavn af det, kan du tilbyde en hånd på skulderen eller et kram, hvis det føles passende. 

  •  Vær opmærksom på grænser

    • Respekter deres behov for privatliv: Hvis de ønsker at være alene, så respekter det, men lad dem vide, at du er tilgængelig, når de er klar til at åbne sig. 
    • Giv dem plads til at tage initiativ: Hvis de ikke ønsker at tale, pres dem ikke. Lad dem vide, at du er klar til at lytte, når de er klar. 

  • Opfordre til professionel hjælp 

    • Vær ærlig omkring, hvad du kan og ikke kan gøre: Hvis du føler, at situationen kræver professionel hjælp (som en terapeut, psykolog eller præst), så vær åben for at hjælpe dem med at finde den rette hjælp. 
    • Sørg for, at de har ressourcer: Hvis nogen er i en virkelig akut krise (f.eks. selvmordstanker eller alvorlig angst), kan det være nødvendigt at kontakte en professionel eller en akut hjælpelinje. Påmind dem om, at det er okay at søge hjælp. 

  • Støt langsigtet – ikke kun lige nu

    • Følg op: En krise slutter ikke nødvendigvis hurtigt, og mange har brug for støtte i lang tid efter en begivenhed som et tab, sygdom eller en anden livsændrende situation. Følg op senere og spørg, hvordan de har det, og om de har brug for noget yderligere støtte. 
    • Tøv ikke med at tilbyde en fortsat relation: Hvis de er åbne for det, kan du fortsætte at være der for dem og tilbyde din hjælp på længere sigt. 

  • Brug troen som støtte

    • Bøn og åndelig støtte: Hvis personen ønsker det, kan bøn være en stor trøst. Tilbyd at bede for dem eller med dem, eller læs et bibelvers, der kan være opmuntrende i deres situation. 
    • Spørg om de har en åndelig praksis: Hvis troen spiller en rolle for dem, kan du stille spørgsmålet: “Er der noget åndeligt, der giver dig styrke i den her tid?”. 

  •  Skab et støttende fællesskab 

    • Vær opmærksom på gruppen omkring dem: I kirken er det vigtigt, at ikke kun én person tager sig af den i krisen. Det er et fællesskab, og flere mennesker kan hjælpe ved at sende opmuntrende beskeder, deltage i bønner eller hjælpe med praktiske opgaver.