De tidlige rødder

Silkeborg Oasekirkes historie begyndte i 1977, da vi, en gruppe unge fra Youth for Christ, åbnede en café i Silkeborg med navnet “Café Oasen”.

Et menighedsfællesskab i Folkekirken

Fællesskabet omkring Café Oasen var tilknyttet Silkeborg Kirke – og sognepræst Hakon Bojsen, som var en del af den karismatiske vækkelse i Danmark. Man kaldte fællesskabet for ”Oasefællesskabet”. Der blev bl.a. arrangeret stævner, møder og børnekirke.

Man ansatte Robert Strandgaard Andersen som evangelist til at lede menigheds-fællesskabet, der stadig var en del af Silkeborg Kirke.

Dannelse af frimenighed i 1999

I slutningen af 1990’erne gik Hakon Bojsen på pension. Fællesskabet erkendte, at hans efterfølger sandsynligvis ikke ville have samme karismatiske profil. Før en ny præst blev valgt, besluttede man derfor at etablere en selvstændig frimenighed.

D. 20. februar 1999 holdt Oasefællesskabet sin første gudstjeneste med indsættelse af Robert Strandgaard Andersen som menighedens præst.

Gennem de første år lejede menigheden sig ind på skoler o.l. I 2003 købte man det tidligere bowling- og biografcenter ”Arenacentret” – hvor vi stadig holder til.

1999
Frimenighed dannes, første præst ansættes

2003
Arenacentret købes

2007
Diakonale tjenester vokser frem i menigheden

2008
Kontorfællesskab af både lønnede og ulønnede medarbejdere begynder at tage form

2012
Navneskifte til Silkeborg Oasekirke

2013
Kirkernes Sociale Arbejde. Netværk mellem kirker i Silkeborg om diakoni-indsats i byen

2014
Ansættelse af præst i menighedsplantning i Viborg

2017
Renovering og ibrugtagning af Vestfløjen (nuværende børnekirke) samt en større Kirkesal

2022
Krydsede 500 medlemmer

2025
Opstart af ungekirken ARNE

En frimenighed er en Evangelisk Luthersk menighed, der hører hjemme i den folkekirkelige familie, men som står udenfor det biskoppelige tilsyn.

Den er økonomisk selvstændig, og lønner selv sine ansatte.

Medlemskab af både folkekirken og en frimenighed er principielt ikke muligt.

Hvorfor er vi en frimenighed?

Svaret skal findes i vores historie. Oasefællesskabet ønskede at forblive evangelisk luthersk, men vi havde blandede erfaringer med det folkekirkelige orden og tilsyn, som på det tidspunkt gav snævre rammer for både menighedsliv, kaldelse af præster og særligt gudstjenestens udtryk.

Visionen med dannelsen af en frimenighed var et levende fællesskab, hvor medlemmernes involvering og engagement var bærende og synligt, og hvor de forskellige nådegaver og tjenester kunne få plads til at folde sig ud.

RETFÆRDIGGJORDT og UDRUDSTET til at FØLGE og VIRKE

– 4 teologiske pejlemærker

Som evangelisk luthersk menighed, er dette en del af vores gode arv og helt centralt for det, vi tror på og taler om.

Kristendommen hviler på budskabet om Guds nåde: Frelsen er en gave, ikke noget vi kan opnå ved egne præstationer eller gode gerninger.

Ifølge Skriften bliver vi retfærdiggjort ved tro alene på Jesus Kristus (Rom 3,28). Det betyder, at vores forhold til Gud ikke afhænger af, hvor gode vi er, men af, hvad Jesus har gjort for os gennem sin død og opstandelse.

Troen er den åbne hånd, der modtager Guds nåde, og det er alene ved denne tro, vi bliver gjort retfærdige og får del i evigt liv.

Troen er ikke kun en intellektuel overbevisning, men en livsforvandlende kraft. Gud har givet os sin Ånd som hjælper, vejleder og styrke i hverdagen. Den Hellige Ånd fylder os med kraft til at leve et liv i overensstemmelse med Guds vilje og til at være vidner i verden.

En central del af Åndens virke i os er de nådegaver, som Gud giver til hver enkelt troende. Disse gaver er ikke givet for vores egen skyld, men for at tjene og opbygge menigheden og Guds rige. Nådegaverne kan tage mange former – nogle er synlige, såsom undervisning, profeti og helbredelse, mens andre virker i det skjulte, såsom barmhjertighed, visdom og tjeneste.

Når vi lever i afhængighed af Ånden og bruger de gaver, vi har fået, kan vi være med til at bringe Guds kærlighed og kraft ind i verden.

At være kristen er mere end blot at bekende en tro – det er en daglig efterfølgelse af Jesus. Vi er kaldet til at ligne ham i vores liv, så vores tanker, ord og handlinger afspejler hans kærlighed og sandhed. Jesus sagde: “Den, der vil følge mig, skal fornægte sig selv, tage sit kors op og følge mig”. Det betyder, at vi giver afkald på selviske ambitioner og i stedet lever i tjeneste for Gud og andre. Ved at følge Jesus bliver vi forvandlet til at ligne ham mere og mere, så vi i vores liv udstråler hans nåde, retfærdighed og sandhed.

Gud har ikke kun kaldet os til at modtage hans nåde – han har også kaldet os til at tage del i hans mission. Vi er medarbejdere i Guds rige og har hver især fået evner og gaver, som vi kan bruge til at tjene i kirken, i samfundet og i verden. Guds rige vokser, når vi med åbne hjerter tjener andre, spreder evangeliet og lever som lys og salt i verden. Det handler ikke kun om store gerninger, men også om at være trofast i det daglige, hvor vi kan bringe håb, retfærdighed og kærlighed til dem, vi møder.