Bøn i kirken
Bøn er en central del af menighedens liv. Vi beder for Silkeborg og omegnen. Vi beder for børn og unge. Vi beder for mennesker i nød etc.
Du har mulighed for at deltage i bønsfællesskaber med andre ligesom du også er velkommen til at modtage forbøn ind i din situation. Her er et overblik over de forskellige åbne bønsfællesskaber og forbønsmuligheder der er aktuelle i Silkeborg Oasekirke lige nu.
Bøn I Bevægelse
Bøn i Bevægelse er en kristen meditations/bønne form, hvor du inviteres til at sænke dine skuldre og tillade dig selv at falde til ro. Vi benytter langsomme bevægelser med opmærksomhed. Det flettes sammen med få ord, der får os ned i tempo og ind i bønnens landskab.
Bøn i Bevægelse har dybe rødder i kirkens rige bønnepraksis med inspiration fra blandt andet fysioterapi, psykosomatik og neuro-videnskab.
I kirkens traditioner ser vi, at relationen til både os selv og Gud bliver styrket, når vi erfarer, at kroppen er vores ven, et helligt og fredfyldt fristed, hvor vi sammen med Gud er tryggere end noget andet sted.
Du kan se i kalenderen, hvornår vi mødes næste gang.
Hvad koster det?
Det er gratis at være med til Bøn i Bevægelse, hvis du er medlem af Areopagos – det koster 100 kr. årligt at være medlem. Læs mere om medlemskab her. Hvis du ikke ønsker at være medlem, er du stadig meget velkommen til Bøn i Bevægelse! Så koster det 50 kr. pr. gang, som du kan betale via MobilePay/kontanter, første gang er gratis. Du kan læse mere om Bøn i Bevægelse på BIB.AREOPAGOS.DK
Velkommen til både nye og gamle deltagere!
Aftnerne bliver ledt Lene Myhre.