Bliv frivillig

Du kan bl.a. hjælpe til med følgende opgaver:

  • Praktisk hjælp hjemme hos folk
  • Madlavning til fællesspisning
  • Børneaktiviteter under fællesspisning
  • Kontaktfamilie/person til nydansk familie
  • Økonomisk rådgivning
  • Ansøge fonder og midler
  • Pakke julepakker d. 22. december
  • Praktiske opgaver juleaften
  • Være medvandre til én, der har brug for fællesskab
  • Maduddeling til udsatte familier
  • Familehjælper hos en udfordret gravid
  • Blive reserve-Bedste

Vil du vide mere?

Henvend dig til kirkens diakonale leder: Katja Nordstrøm –  og få en snak om, hvad du har lyst til at byde ind med og hvilke behov, der aktuelt er.

Hvis du er ung og går på en ungdomsuddannelse, kan du arbejde hos os under “projekt frivillig” og få et frivilligbevis, når du har arbejdet 20 timer. Se www.projektfrivillig.dk

Retningslinjer for Silkeborg Oasekirkes sociale arbejde

Vision

At vise Guds kærlighed til mennesker ved at:
• støtte udsatte og vanskeligt stillede familier i Silkeborg ved at tilbyde praktisk hjælp.
• skabe gode betingelser for, at nære og støttende venskaber og netværk opstår og udvikles.

Gennem det sociale arbejde i Silkeborg Oasekirke kommer vi i kontakt med mange mennesker, som ikke selv er en del af kirken. Det er vigtigt, at vi omgår og omtaler de mennesker, som vi hjælper, på en respektfuld måde. Da vi er mange om opgaverne, som er meget forskelligartede, vil vi gerne sikre, at vi har en fælles holdning til, hvad denne respekt indebærer. Vi har derfor lavet denne lille vejledning. Alle, som indgår i Silkeborg Oasekirkes sociale arbejde, skal have læst denne vejledning og acceptere at arbejde under de anvisninger, som er givet her.

Når vi kommer i folks hjem for at udføre en eller anden opgave, de har bedt os om, viser vi respekt for dem. Det indebærer, at vi viser dem Guds kærlighed med vore hænder og den indsats, vi gør. Hvis de selv lægger op til det, kan vi godt fortælle om Gud og vores tro på ham. Ellers lader vi vores hjælp stå alene. Målet er at hjælpe med den opgave, vi er blevet spurgt om.
Vi benytter først og fremmest folks egne redskaber og værktøjer. Det er også i orden at medbringe sine egne, men ikke noget krav. Hvis egne redskaber eller værktøjer skulle gå i stykker under arbejdet, er der mulighed for at få dem erstattet. Det er altid i orden at sige fra, hvis du bliver bedt om at udføre en opgave, som du ikke kan eller vil. Det kan f.eks. være tunge løft eller arbejde, hvor du vurderer at sikkerheden ikke er i orden.

Når frivillige udfører opgaver for frivillige sociale foreninger og organisationer, vil man normalt ikke være omfattet af foreningens eller organisationens arbejdsskade- eller erhvervsansvarsforsikring. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilke forsikringer man som frivillig selv kan tegne. Det kan eksempelvis være familie- eller ulykkesforsikring.

  • Skade på personer og andres ting:
    Alle kan komme ud for at forvolde en skade i et øjebliks uopmærksomhed. Et eksempel for en frivillig kan være: En besøgsven slår ud med hånden, da han skal forklare, hvordan man opfører et telt. Hånden rammer en vase, der går itu. Efter retspraksis er man ansvarlig for en skade, hvis man har lavet en skade ved en handling eller undladelse, der er uagtsom eller forsætlig. Hvis man derimod har gjort, hvad enhver ordentlig og fornuftig person ville gøre, og skaden alligevel sker, er man ikke ansvarlig for skaden, og den skadelidte må bære tabet. I ovennævnte situation har besøgsvennen handlet uagtsomt, da han ikke burde slå ud med hånden uden at sikre sig, at der ikke var noget, der kunne blive ødelagt. Derfor vil man efter dansk retspraksis være ansvarlig for skaden. Inden besøgsvennen skal betale erstatning for skaden, skal ejeren af vasen bevise, at vasen har en værdi, der kan opgøres i penge. Hvis besøgsvennen havde lavet en personskade på eksempelvis den, han besøgte, kan man komme ud for at skulle betale erstatning for svie og smerte og godtgørelse for varige mén. Erstatning for personskader fastsættes ud fra erstatningsansvarsloven. For at undgå at skulle betale en skade som besøgsven, kan man tegne en familieforsikring. På denne forsikring indgår en ansvarsforsikring, som med visse undtagelser dækker det erstatningsansvar, man som privatperson kan pådrage sig for skader, der sker på andre personer og andres ejendele. Hvis man som frivillig er så uheldig at lave en skade, skal uheldet meldes til ens eget forsikringsselskab, der herefter vurderer, om skaden kan dækkes af forsikringen.
  • Egen personskade:
    Under udførelsen af frivilligt arbejde kan man selv komme til skade. Eksempelvis kan man under et besøg overse et tæppe og falde så man brækker sin ankel. En sådan skade vil ikke nødvendigvis være dækket af en arbejdsskadeforsikring. Da man som frivillig stiller sig til rådighed for en social humanitær aktivitet, bliver det ikke betragtet som et ansættelsesforhold, og organisationen er derfor ikke forpligtiget til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Du kan læse mere her.

Tavshedspligt er en forpligtelse til ikke at videregive fortrolige oplysninger, som man får kendskab til i forbindelse med udøvelsen af sit frivillige arbejde.

  • Hvad omfatter tavshedspligten?
    Som frivillig er du underlagt straffelovens § 264, der regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden person. Tavshedspligten omfatter alle oplysninger om personlige eller økonomiske forhold. Eksempel på private fortrolige oplysninger kan være oplysninger om race, religion, seksuelle eller strafbare forhold, misbrugsproblemer, helbredsforhold eller væsentlige sociale problemer.
  • Formål:
    Formålet er at beskytte det menneske, der giver personlige oplysninger med henblik på at få hjælp til at løse sine sociale, følelsesmæssige elle helbredsmæssige problemer. Da vi gerne vil vise respekt overfor det menneske, er det også vigtigt, at vi ikke fortæller fortrolige oplysninger videre.
  • Hvornår er der brud på tavshedspligten?
    Hvis man har haft en oplevelse eller samtale, som handler om alvorlige personlige problemer, der har påvirket en selv, er det naturligt, at man gerne vil vende oplevelsen med andre – f.eks. ens ægtefælle eller andre frivillige. Det er i orden så længe man anonymiserer oplysningerne – altså hvis den eller dem, man taler med, ikke har nogen mulighed for at finde ud af, hvem problemstillingerne omhandler. Men hvis man fortæller navnet på den person, man har talt med eller kommer med oplysninger, der gør det muligt for andre at regne ud, hvem der er tale om, har man overskredet grænsen. Der er ikke tavshedspligt mellem den frivillige og koordinator og diakonal leder . Man har i den relation til enhver tid mulighed for at drøfte og få sparring på svære emner eller forhold, man er blevet bekendt med via sit frivillige arbejde. Det er altså ikke et brud på tavshedspligten.

Ifølge straffeloven har alle borgere underretningspligt, hvis de oplysninger man kommer i besiddelse af, kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller hindre at en uskyldig dømmes.
Ifølge serviceloven har alle borgere underretningspligt, hvis man får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år af forældre eller af andre udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling, eller at barnet/den unge lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Hvis du som frivillig får kendskab til oplysninger, der vedrører din oplysningspligt eller hvis du blot er i tvivl herom, har du pligt til at underrette diakonal leder (Ulla Kristensen), som kontakter rette myndighed, hvis der findes grundlag for det.

Vi indhenter børneattester på alle frivillige, der har direkte kontakt med børn under 15 år – det gælder både de frivillige, der gennem kirkens børnearbejde har med børn at gøre og de frivillige, der er engageret i forhold til børn i vores sociale arbejdet. En børneattest er en særlig form for straffeattest, som giver oplysninger om, om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år. En børneattest indeholder alene oplysninger om en eller flere af følgende typer af straffelovsovertrædelser:

  • Incest, samleje eller anden kønslig omgang med børn under 15 år.
  • Udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.
  • Blufærdighedskrænkelse over for børn under 15 år.

Som frivillig i vores sociale arbejde tilbydes du gratis supervision. Der tilbydes jævnligt gruppesupervision. Har du behov for individuel supervision, kan det også lade sig gøre. Som frivillig medarbejder kan man komme ud for, at man kommer til at føle sig træt, frustreret eller usikker og mister lysten og energien. Man kan pludselig opdage, at man i bestemte situationer ikke har den samme frimodighed og begejstring som i starten. Der kan være mange årsager til dette. Nogle af årsagerne kan findes i det sammenspil der er mellem en selv, som frivillig og modparten, den der modtager en ydelse. Man kan komme i situationer, som man ikke lige ved, hvad man skal stille op med. Måske får man selv sagt eller gjort noget, som man bagefter er usikker på. Måske bliver man udsat for noget, som man senere bliver ked af eller såret over. Hvis man går alene med den slags ting, kan det medføre, at man mister gejsten i det frivillige arbejde. Derfor vil vi gerne tilbyde supervision til alle jer, der yder en diakonal indsats.