Til gudstjenesterne kl. 10.30 vil der være nedenstående tilbud:
For børn mellem 0-4 år sammen med en voksen.
Når prædikenen begynder går vi ud i et andet lokale, hvor vi begynder med at vække bamse Gabriel som siger goddag til alle børnene. Så hører vi en fortælling fra bibelen, synger og leger og får en lille forfriskning. Nogle gange laver vi også en lille ting til at tage med hjem.
For børn fra 5 år til og med 3. klasse.
Navnet ’Roderiet’ henviser til et sted, hvor det måske kan rode lidt, men hvor der arbejdes med rødder og vækst. Vi sammenligner vores børnekirke med et stort træ, med rødder, grene, blade og frugter. Stammen er Jesus Kristus. Han giver os kraft, næring, tro, liv og ny vækst.
I Roderiet arbejder vi på flere niveauer på at skabe et frugtbart ’rod-net’ – altså et fællesskab, hvor vi sammen graver ned til roden af den kristne tro.
I Roderiet sætter vi fokus på historiefortælling, oplæring, kreativ udtryk for troen, fællesskab og lovsang. De voksne i Roderiet er primært frivillige fra menigheden, dog ledes og koordineres arbejdet af børneleder, Lis Abildtrup.
Der er løbende brug for mennesker, der vil være en del af fællesskabet i Roderiet samt nogle, der vil fortælle børn historien om Jesus Kristus.
PitStop er for børn fra 4. – 6. klasse.
I juniorhøjde er målet helt det samme som i Roderiet. Vi er kaldet til at fortælle og oplære vores juniorer, så de ledes ind i et personligt forhold til Jesus Kristus og så de lære, hvad det betyder at følge efter ham.
I PitStop er der tid til samtale om tro og liv, og forbøn for og med hinanden. Og så er der tid til leg, sjov og konkurrencer – både inde og ude.
Vi har løbende være behov for nye frivillige på team, som vil være med til skabe et disciplende fællesskab for vores unge juniorer.
Ansvarlig leder: Lis Abildtrup.
TeenKlub er for unge fra 7. – 10. klasse.
Vi mødes i TeenKlubben til andagt, bøn og brætspil under prædiken.
Vi har løbende være behov for nye frivillige på team, som vil være med til skabe et disciplende fællesskab for vores teens.
Ansvarlig leder: Lis Abildtrup.
Lytterum:
Det skal også være en dejlig oplevelse for de 0-3 årige og deres forældre at komme til 1½ times gudstjeneste. Derfor har vi videotransmission til et tilstødende lokale, hvor forældre og børn sammen kan slappe af med legetøj, og alligevel følge gudstjenesten.
Det er også muligt at benytte sig af kogekande og microbølgeovn i køkkenet, hvis sulten melder sig før gudstjenesten er slut.
Er det tid til at sove kan barnevognen stå lige udenfor et stort glasparti i kirkesalen, så mor eller far kan holde øje under gudstjenesten.