Prædikenserie om Helligåndens gerninger

I denne gennemgang af Apostlenes gerninger ser vi nærmere på Helligåndens kraft i den første menighed – trusler, modig bøn og den første martyr. Vi møder grænseoverskridende omvendelser og fuld knald på missionen.

Prædikenserien strækker sig over perioden 16. april – 25. juni 2023

Spørgsmål til refleksion
Som inspiration til dit personlige liv med Gud – eller til brug i smågrupper og cellegrupper, vil der til hver prædiken være lavet nogle spørgsmål til refleksion. Klik på det ønskede emne og se spørgsmålene.

Podcast eller LIVE
I kirken kan prædikerne ses på YouTube – både LIVE, men også efterfølgende. Ligeledes udgives alle prædikerne på Podcast. Klik på billederne nederst på siden og find den prædiken du ønsker at høre eller genhøre.

Spørgsmål til refleksion

Læs Apostlenes Gerninger kap 1 – 2,36

Hvad lægger I mærke til i teksten? Del spørgsmål, nysgerrighed, undren med hinanden.

Enhver der er døbt, har modtaget Helligånden. Og så må vi fyldes af Helligånden igen og igen (Efs. 5,18). Har du oplevet dette at blive fyldt af Helligånden? Nogle af de billeder som bibelen giver på Åndens nærvær er varme/ild, vand, vind/stille susen, rystelser og mange andre ting. Hvordan har du fornemmet Åndens fylde/nærvær?

Disciplene fik kaldet til at være vidner om Jesus og vi har fået det samme kald. Hvem kan du dele din tro på Jesus med?

  • Bed for hinanden om Helligåndens fylde. Den der beder kan lægge hånden på skulderen eller hovedet. Den der bliver bedt for kan åbne sine hænder som for at modtage en gave fra Gud.

Læs Apostlenes Gerninger kap. 2,37-3,26 + 4,32-5,16

Hvad lægger I mærke til i teksten? Del spørgsmål, nysgerrighed, undren med hinanden.

De første kristne mødtes både i templet og i hjemmet. Forfatteren (Lukas) gentager denne pointe ret mange gange i de første kapitler. Hvorfor tror I det er vigtigt?

Hvad kan vi lære af de første kristnes fællesskab? Skal vi dele alt vi ejer med hinanden? Hvordan kan vi vokse i enhed og kærlighed med hinanden?

  • Bed for kirkens fællesskab. For vores indbyrdes kærlighed og tjeneste for hinanden

Læs Apostlenes Gerninger kap. 4,1-31 + 5,17-42 + 6,8-8,3

Hvad lægger I mærke til i teksten? Del spørgsmål, nysgerrighed, undren med hinanden.

Peter og Johannes kunne ”ikke lade være med at tale om, hvad de havde set og hørt” (4,20). Læs evt. også Davids bøn i Sl. 40, 10-11, som udtrykker lidt af den samme nødvendighed. Hvad fortæller det om deres tro? Hvor kom den ivrighed og det mod fra?

I Danmark har vi frihed til at tro hvad vi vil og kender ikke til forfølgelse som de første kristne. Men måske kender I til det at føle jer ”forkerte”, hånet eller holdt udenfor pga. af jeres tro? Hvad gør I når I har det sådan?

  • Bed for de kristne der bliver forfulgt pga. deres tro. Og bed for hinanden om at I må mulighed og mod til at dele jeres tro med mennesker der har brug for at høre om Jesus.

Læs Apostlenes Gerninger kap. 6,1-7

Hvad lægger I mærke til i teksten? Del spørgsmål, nysgerrighed, undren med hinanden.

De første kristne menigheder gik på tværs af kulturelle skel og insisterede på at alle mennesker var lige meget værd. Det var helt unikt for samtiden! Alligevel opstod der i der spændinger og uenigheder mellem grækere og jøder, slaver og frie.

Hvorfor tror I enhed og fællesskab var så vigtigt for de første kristne? Har I oplevet uenighed eller misundelse i menigheden? Og hvad har det gjort ved jer?

Der er én der engang har sagt: ”Himlen er sådan at alle sørger for hinanden, så ingen behøver at sørge for sig selv”. Er det en utopisk vision eller kan I se det for jer i menigheden/jeres familie/jeres parforhold?

  • Bed for dem i det kristne fællesskab som du ikke forstår eller har det svært med

Læs Apostlenes Gerninger kap. 8,5 – 9,43

Hvad lægger I mærke til i teksten? Del spørgsmål, nysgerrighed, undren med hinanden.

Hvorfor bliver Peter så hård overfor Simon, som gerne ? (8,5-24)

Herrens engel sendte Filip for at vidne om Jesus for den etiopiske hofmand. Der står at ”Herrens engel talte til ham” (8,26) og ”Ånden sagde til ham” (8,29). I Silkeborg Oasekirke tror vi at alle kan høre fra Gud og lade sig lede af ham. Hvordan taler Gud til jer?

Saulus’ omvendelse var meget dramatisk. Har I oplevet at Gud har stoppet jer og vist jer en ny vej? Hvad forstår I ved at det at ”omvende sig til Gud”? Luther talte om ”omvendelse” som noget vi må gøre hver dag – hvad vil det sige for jer?

  • Bed for hinanden. Om at I hver dag må leve med hjerter og tanker vendt mod Gud
Podcast
Podcast