Mandegruppen: Havehus nr. 5

Vi er en gruppe mænd der mødes i Havehus nr. 5 i Gødvad en gang i måneden til samvær og samtale, hvor vi udfordrer hinanden og støtter hinanden i livet.

Vi ønsker at være et fællesskab for mænd, der er forliste og udfordrede i livet – uanset religiøs eller social baggrund. Vi ønsker at skabe fællesskab og frirum, hvor mænd kan være åbne om de svære ting, og hvor venskaber opstår på tværs af religiøse og kulturelle forskelligheder.

Vi ønsker at se mænd vokse åndeligt og menneskeligt,
se mænd tage ansvar,
se mænd leve i pagt med det, Gud kalder os “mænd”  til at være. Ansvarlige, kærlige hengivne fædre, ægtemænd/kærester og medmennesker.

Vi ønsker at skabe et samlingssted, hvor mænd kan være mænd, hvor mænd kan have et frirum, hvor mænd kan være praktiske sammen, spise sammen, skabe et afslappet rum.

Mere information

Kontakt Niels Peder Nielsen
HER

Hvordan?

Vi går efter et princip om, at hver mand i gruppen tager en “ny” mand med.

Hvorfra?

Mænd fra mandegruppen kommer fra kirkens diakonale kontaktflader. F.eks fællesspisningsmiljøet og vores arbejde i byens ghettoer.

Hvor ofte?

1 gang om måneden fællessamling, og ind imellem en medvandringsdag, altså en aktivitet 14 dag.