NYT GOSPELKOR I SILKEBORG
Sæsonstart d. 22. august

InFavour – et kor i Silkeborg Oasekirke, hvor vi primært vil bevæge os indenfor den nyere del af gospelmusikken. Der vil være fokus på det gode fællesskab samtidig med, at vi kommer til at nørde en masse med detaljerne i sangene. I koret vil der løbende være undervisning i sangteknik, sådan at man som sanger har mulighed for at udvikle sig yderligere. Korets repertoire vil bestå af engelske sange med et kristent budskab, men man kan godt være medlem af koret, selv om man ikke er troende.  

Drømmer du om at være en del af sådan et kor? Så kom torsdag d. 22. august, hvor der er sæsonstart. Du kan deltage tre gange inden du binder dig for et semester med betaling på 800,- pr/semester.

Pris: 800,- for et semester
Tidspunkt: 
hver torsdag kl. 19-21

Sted: Silkeborg Oasekirke, Vestfløjen.

Dirigent og korleder, Tenna Kyrin Toft, er uddannet i musikvidenskab og har mere end 20 års erfaring med at lede kor. Hun er også uddannet ved Complete Vocal Institute som certificeret Vocal Coach, og tager teknikkerne herfra med ind i sin korledelse.