… med hånd og hjerte
”Yad va Lev” er et socialt/diakonalt hjælpearbejde i Jerusalem blandt jøder. Yad va Lev er hebraisk og betyder ”med hånd og hjerte”.
Arbejdet drives af ”Ordet og Israel”, som sender kristne volontører (unge og seniorer) til Jerusalem i kortere eller længere perioder, hvor arbejdet bl.a. består i at istandsætte lejligheder for fattige familier eller hjælpe til i et af Jerusalems suppekøkkener.
Ordet og Israels arbejde skal betragtes som en gave fra kristne i Danmark til det jødiske folk.
Behov for hjælp!
Kirken har et generelt ansvar for at række ud til det jødiske folk. Men også i Israel er der befolkningsgrupper, som er særligt udsatte. Ca. 1,5 millioner israelere lever under fattige forhold. Disse mennesker har på en særlig måde brug for hjælp! Gennem hjertets og hændernes sprog kan kristne være med til at rette op på det vrangbillede af Jesus, som mange jøder desværre har.
En enlig mor til en 7-årig pige responderede på den hjælp, hun har modtaget gennem yad va Lev:
“Vi vil takke jer, mange tak. Jeg mangler ord. I er gode mennesker. Jeg følte, som jeg kendte jer. I lang tid har jeg ikke set og oplevet noget lignende. Tak for det, der var i stykker, og som I har ordnet, selv om vi ikke på forhånd har talt om det. Mange tak for det, I gav os. Jeg følte, i var vores familie, uden at vi kunne tale sammen.”
Læs mere på Ordet og Israels hjemmeside :
Yad va Lev
Jøders forhold til kristne
Kristendommen hævder at proklamere Guds kærlighed gennem Jesus, men jøderne har kun oplevet had gennem de sidste 2000 års antisemitisme i kirken. En jødisk skribent beskriver det på denne måde:
“I stedet for at bringe forløsning til jøderne, så har den falske kristne Messias påført os grundlæggende ødelæggelse og destruktion
[…] Kristendommen, som proklamerer at indgyde kærlighed og hengivelse til den syge verden, har anrettet en forbandelse direkte mod denne højtragende retorik. Lyden af blodet fra millioner af vores brødre råber ud til os fra jorden: “NEJ! Kristendommen er IKKE en kærlighedens religion, men en religion af ufatteligt had!”. Al historie fra gammel tid op til i dag er et vedvarende bevis på denne religions totale falliterklæring”
Denne jøde har desværre ret i, at der i kristendommens navn er påført ufattelig mange lidelser over det jødiske folk. Derfor er det desto vigtigere at vise det jødiske folk, at den lidelse ikke har baggrund i Jesus eller Det Nye Testamente.