Velkommen til Mathias, Vores Nye Ungdomspræst

Det er med stor fornøjelse, at vi introducerer Mathias Hermann Mikkelsen som den nyeste tilføjelse til kirkens stab. Menighedsrådet

Menighedsrådet arbejdede med en profil af vores nye ungdomspræst og vi var i dialog med ledere i både Ungdomsgruppen og Spring (Unge Voksne) omkring profilen. Og efter en grundig ansættelsesproces er vi overbeviste om, at Mathias er den rette person til at udfylde rollen som ungdomspræst. Mathias besidder de faglige, personlige og åndelige ressourcer og kvaliteter vi ønsker for vores ungdomspræst.

Hvad Mathias bringer til vores unge:

  • Passion: En dyb passion for ungdomsarbejde.
  • Erfaring: Bred erfaring med at arbejde med unge.
  • Relationer: Et fokus på at skabe stærke relationer og et inkluderende fællesskab.
  • Innovation: En åbenhed over for nye ideer og visioner for ungdom og kirke.
  • Tro: Et ønske om at styrke de unges identitet i Jesus og at lede dem til troen.

Mathias er i øjeblikket i gang med sin teologiuddannelse i Aarhus, hvilket betyder, at vi vil opleve en gradvis integration af ham i arbejdet. Han begynder i en praktikperiode den 15. august, som varer 3½ måned, hvor han vil være næsten fuldtidsansat. Fra den 1. december og et halvt år frem vil han kombinere sit specialeskrivning med arbejdet i Silkeborg Oasekirke, hvilket betyder en nedsat arbejdstid i den periode. Næste efterår vil Mathias deltage i et pastoralseminar i 19 uger, hvor hans arbejdstid ligeledes vil være.

Vi ser frem til at byde Mathias og hans hustru, Cecilie, velkommen  – og er spændte på at se, hvordan han vil berige vores fællesskab.

– Ole Rabjerg, Menighedsrådet.

Jeg hedder Mathias, og er kirkens nye ungdomspræst. Det glæder jeg mig helt vildt til.

Lidt om mig:
Jeg har en baggrund som teolog fra Menighedsfakultetet og læser pt. en kandidat i teologi på Aarhus Universitet. Ved siden af studiet har jeg i lidt over to år arbejdet i Børne- og UngdomsOase med forskellige projekter. Senest KonfiOase, hvor jeg også har haft stor glæde af flere af kirkens konfirmander og unge. Før BUO har jeg haft en ansættelse i KFS, hvor jeg var tilknyttet gym-gruppen i Aarhus.

Jeg er gift med min dejlige kone Cecilie, som lige i øjeblikket er på barsel fra sit arbejde som jurist i en styrelse i Aarhus. Vi venter os en datter her i slutningen af april, hvilket vi glæder os enormt meget til. Sammen har vi indtil nu været en del af Aarhus Valgmenighed. Her har vi haft fornøjelsen af sammen at lede kirkens Alpha kursus de seneste par år.

Det er med stor glæde og forventning, at vi starter i kirken, og jeg tror, at vi går en spændende tid i møde i Silkeborg.

Vi glæder os til at blive en del af kirken og møde jer alle sammen.

De bedste hilsner
Mathias Hermann Mikkelsen