Kirke med global bevidsthed
Guds kærlighed gælder alle, og vi ønsker at være med til at bringe den ud til mennesker i hele verden.
Vores udgangspunkt er Silkeborg, hvor vi i det daglige stræber efter at forkynde evangeliet med både ord og praktisk omsorg.
Den kristnes kald er at række Guds kærlighed til mennesker og lede dem til tro på Jesus – og til yde praktisk omsorg. Det gælder både mennesker i nærmiljøet og mennesker i andre lande. Bibelen taler om at “I har fået det for intet, så giv det for intet.”
Vi engagerer os i missionsprojekter ude i verden, der har samme dobbelte fokus med at forkynde evangeliet og bringe praktisk hjælp. Her kommer vi i kontakt med mennesker, der kan inspirere os som kirke, ligesom vi kan være til støtte og inspiration for dem. Konkret er vi med i fire projekter, som vi støtter på følgende måde.
Silkeborg Oasekirke giver 10’ende. Det betyder at når du giver 100 kr. som gave til menigheden, gives de 10 kr. til missionsprojekterne og Dansk Oase. Puljen fordeles således:
Dansk Oase 25%
Yad va lev 20%
Familien McDonald 25%
Open Doors 10% *
Dansk Europamission 10% *
iThemba 10%
* = Den forfulgte kirke